Markedets bedste forsikring ved privat hundepasning

Hos Dogley er forsikring altid inkluderet

For at give hundeejere og hundepassere størst mulig tryghed er alle hunde der bliver passet via Dogley, omfattet af vores forsikring ved ulykker og akut sygdom. Forsikringen dækker også skader på hundepassers løsøre, f.eks. hvis en hund, som bliver passet via Dogley, bider et par sko eller lignende i stykker.

Hvis uheldet er ude, er det en ekstra tryghed for dig og for hundepasseren. Forsikringen gælder fra du afleverer hunden til du afhenter den igen (pasningsperiode booket via Dogley).

Vores forsikringspartner er:

Gjensidige er er et førende nordisk forsikringsselskab, der har tilbudt forsikringstjenester i mere end 200 år. Gjensidiges formål er at skabe værdier for samfundet ved at sikre liv, helbred og værdier. Etiske, sociale og miljømæssige hensyn er integreret i den daglige drift og i alle forhold til omverdenen. Gjensidige tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige samt Baltikum, og har ca. 3.800 medarbejdere fordelt i de seks lande. 

Hvor meget dækker forsikringen?

Udgifter til undersøgelse og behandling hos dyrlæge ved ulykke eller akut opstået sygdom med op til 25.000 kroner per pasningsperiode. Ved ulykke forståes en fysisk skade på hunden forårsaget af en pludselig og uforudset udefrakommende hændelse. Tandskader, slugning af genstande og akut forgiftning anses ligeledes som et ulykkestilfælde. 

Der udbetales en dødsfaldsdækning på 10.000 kr., hvis hunden dør eller må aflives af dyrevelfærdsmæssige årsager som følge af en ulykke, der er dækket af forsikringen eller ved bortkomst. En evt. aflivning skal dog være anbefalet af en dyrlæge. 

Forsikringen dækker også skader på hundepassers ejendele (løsøre) som f.eks. tøj, møbler, løse tæpper, elektriske og elektroniske genstande og lign. genstande som hører til en privat bolig, hvis disse skader er forvoldt af gæstehund i forbindelse med hundepasningen og denne hundepasning er booket og betalt via dogley.com. Ved skader på hundepassers ejendel dækkes med op til 5.000 kr. pr. pasningsperiode og der er en selvrisiko på 500 kr. pr. skade, som fratrækkes erstatningen. Skaden skal opgøres til dagsværdi. 

 Forsikringsbetingelser og dækningsoversigt.
 

Hvad der er dækket?

Forsikringen dækker ved akut opstået sygdom og tilskadekomst som f.eks.:

  • Din hund brækker benet
  • Din hund bliver kørt over af en cykel eller bil
  • Din hund sluger et fremmedlegeme som det kræver en operation for at få fjernet
  • Løsøre hos hundepasser som bliver ødelagt under pasning af hund via Dogley, f.eks sko eller lignende

Husk at der kun er dækning, hvis det sker mens den bliver passet, og pasningen er booket via Dogley.

Hvad er ikke dækket?

Forsikringen erstatter udgifter til ulykker opstået, mens din hund bliver passet. Forsikringen dækker ikke:

  • Sygdomme som ikke er defineret som en ulykke, ej heller pludselig opstået sygdom eller symptomer, lidelser eller sygdomme som hunden måtte have inden pasningen, kroniske lidelser, samt medfødte sygdomme.
  • Skader på hundepasseren selv, eventuelle beboere, hundepasserens kæledyr.
  • Det lovpligtige hundeansvar (hundeejer har pligt til at sørge for at der er tegnet den lovpligtige hundeansvarsforsikring).
  • Dyrlægebesøg før pasningsstart eller efter pasningsperiodens afslutning (afgøres af bookningen via Dogley’s hjemmeside).

 

Sådan gør du, hvis du skal anmelde en skade

Kontakt Dogley så hurtigt som muligt enten på telefon 81 72 38 00 eller pr. e-mail til  support@Dogley.com .  

 

Er din hund sygeforsikret i forvejen?

Er din hund sygeforsikret i forvejen, dækker denne først. Dogleys forsikring dækker i så fald den del din hunds sygeforsikring ikke dækker (selvrisiko, medicin, hvis beløbet overstiger dit forsikringsmaksimum mm).

NB. For at være kvalificeret til dækning er det en forudsætning at du forud for pasningen har udfyldt din hunds basisinformationer i din profil.